Kreativ & Kunst - luk op for kreativiteten, slip fantasien løs og oplev helt nye sider af dig selv

Hvad er Kreativ & Kunst egentlig? Polterabend.com er af den opfattelse, at kunst afhænger af øjet, der ser og at vi alle har en kunstner boende i os. Vi giver dig mulighed for at finde dine kreative sider og din indre kunstner, som blot venter på at blive aktiveret gennem oplevelser, samspil og leg.

Mindgaming eller TimeQuest er en helt ny og superpopulær måde at lukke op for kreativiteten på

Det sjove er, at både venner, kollegaer eller familie kan deltage, så I alle får en fantastisk totaloplevelse sammen med temaerne i Kreativ & Kunst. Oplev hidtil ukendte sider af dig selv og dine teamspillere, når I kæmper igennem temaerne. Her blot et lille udsnit af hjernevridende udfordringer, der kan give enhver sved på panden:
  • Kun i fællesskab kan I finde en flugtrute ud af Fængsel
  • Sæt hjernen på overarbejde i Bedrag og slip ud af ”The White Room”
  • Det ser håbløst ud! Kan I undslippe Laboratoriet og den gale videnskabskvinde?
Når I ankommer, bliver I fordelt i teams på 2 – 6 personer og sluset ind i et tematiseret rum fyldt med spændende og sjove mysterier. Alle har mulighed for at byde ind, når I bearbejder og løser de skjulte ledetråde og udfordrende gåder og dermed få en unik og supersjov fælles oplevelse med sig hjem.

TimeQuest er en helt ny og meget populær underholdningsaktivitet for venner, kollegaer og familie

I skal afsætte i alt 90 minutter, hvor hvert team får 60 minutter til at finde løsningen på en række udfordringer i form af skjulte objekter, hints, mysterier og hemmelige koder. Tror du det er let? Så tager du fejl! Til gengæld er det helt forrygende skægt og kræver mere, end man lige umiddelbart skulle tro, samtidig med at tiden flyver afsted. Teamopgaven går ud på, at I skal være sammen om at løse udfordringerne, inden I slipper ud igen! Så I skal koncentrere jer om at:
  • Tænke ud af boksen
  • Samarbejde
  • Kommunikere
  • Og kunne gøre det på tid!

TimeQuest Live Escape Game ligger i hjertet af Nyhavn i Lille Strandstræde

Den første udbyder i Skandinavien og samtidig en af Europas største med plads til 35 deltagere på én gang.

Har du en skjult kunstner i dig? Så prøv kræfter med Croquis temaet i Kreativ & Kunst

Croquis tegning er en æstetisk aktivitet, der kombinerer leg og underholdning og hvor Polterabend.com lægger vægt på at give alle en sjov oplevelse som kunstner. Vi gennemgår nogle grundprincipper i croquis tegning, ligesom din egen personlige streg også vil blive udfordret med forskellige teknikker. I vil komme til at frembringe jeres helt eget unika og gå derfra med en række overraskende unikke tegninger under armen og en god følelse af at have været skabende.

Kom i flow, udfordr dine sanser og skab din helt egen unikke kunst

Hurtige skitser af kroppen bringer dig ind i en tilstand af flow, hvor al opmærksomhed samler sig om at få så meget som muligt med, inden modellen skifter stilling. Det er ikke væsentligt, om du aldrig har tegnet før. Du glemmer tid og sted og vil helt sikkert få udfordret dine sanser og flytte dig over i den tilstand, hvor hjernen kan være kreativ – den højre hjernehalvdel, dér hvor idéerne, fantasien og lykkefølelsen sidder.

Hvad betyder croquis egentlig?

Jo, croquis er en tegnestil, hvor du på få minutter skitserer et emne – typisk en levende model. Modellen poserer derefter i en ny stilling og tegnerne laver hastigt deres skitser eller croquis‘er, hvorefter modellen skifter positur og tegnerne tegner en ny skitse. Måske vil nogle føle sig lidt forlegne, når der står et helt nøgent menneske over for dem. Modellerne, der tegnes efter, er levende mennesker ofte med lidt sul på kroppen. De har rutine og er vant til at smide tøjet og stå nøgne over for publikum og er derfor ikke generte, så det vil føles helt naturligt.

Oplev en palette af kunst og kultur med Kreativ & Kunst i København og omegn

København såvel som omegn byder på et bred vifte af helt fantastiske museer, som løbende skifter deres udstillinger. Så er I til kunst og kultur, er der en palette fuld af valgmuligheder og skjulte skatte lige for foden af jer. Polterabend.com anbefaler at lægge en kulturel rute, så I får så meget ud af arkitekturen som muligt. Og det er ganske gratis at tage et kig udefra.

Læg en kulturel rute og udforsk Københavns kunst- og kulturskatte på jeres helt egen måde

København byder på det hele lige fra guldalderkunst, samtidskunst, kulturskatte, de største malere og uforlignelig byggekunst. For har du nogensinde løftet blikket og set på det væld af smukke historiske bygninger skabt af fantastiske arkitekter fra en svunden tid? Nu får I muligheden for at samles og bruge tid og tanker på at udforske de spektakulære bygninger, som bestemt er et blik værdigt og hver især rummer deres helt egen historie. Alt sammen venter blot på, at I udforsker det! Nogle af de mest kendte som Børsen og Rundetårn blev bygget tilbage i 1600-tallet af Christian den 4., som med rette er blevet kaldt Københavns anden grundlægger. På relativ kort tid formåede han at fordoble byområdet og skabe Christianshavn samt området nordøst for Kongens Nytorv. Har I lyst til at fortsætte i den gode stemning - så prøv SMAGNING eller kig under TRANSPORT og se, hvordan I på en sjov måde kommer rundt i byen og får en helt unik oplevelse sammen. Rigtig god fornøjelse!